Hej. Mit navn er Sarah og jeg er kvinden bag ByPapara.

Jeg designer hækleopskrifter til tøj til både børn og voksne. Jeg holder rigtig meget af at arbejde med struktur, og mange af mine designs bære præg af dette. Funktionalitet og udtryk er noget af det jeg vægter højt, og mine designs bliver testet og prøvet inden hækleopskriften bliver udgivet. Jeg holder utrolig meget af uld og dens egenskaber, derfor er uld primært det jeg arbejder i.

Navnet ByPapara, kommer tilbage fra min ungdom, hvor jeg kaldte mig selv, Sarah Papara, navnet har fulgt mig i baghovedet lige siden, derfor ByPapara.

Jeg startede ByPapara i 2017, hvor jeg bestemte mig for at gå efter mine drømme og lave det jeg synes er fedt. Det har indtil nu, været den vildeste ruchebanetur, jeg elsker opturene og værdsætter nedturene. Men det her er min plads, og jeg kæmper for min drøm.

Noget af det der holder mig kørende, er min søns udbrud en dag da vi snakkede om hvad jeg laver, han sagde:
                  ”Wauw!! Kan man arbejde med sin hobby!!”


Så jeg vil bare gerne sige tusind tak! Tak til dig der køber mine hækleopskrifter. Tak til dig der følger mig på de sociale medier, og tak til dig der læser med her.

Du kan se mere til mit arbejde på @bypapara på Instagram og på @bypaparadesign på Facebook.

 

Sarah (Papara) Zachariasen